Skip to main content

Nyheder

Det bedste ved RallyX? ALT!

Glasurit indleder et samarbejde med Jimmie Walfridson og Svenske Helmia Motorsport i Värmland. Jimmie kører denne sæson i den nordiske rallycross-serie og sigter efter en podieplads. Til hverdag er han værkfører på Helmia Bil i Sunne, Sverige. 

– For dem som ikke kender sporten så må jeg sige, at rallycross er en eksplosiv motorsport hvor vi kæmper mod fem crossfører ad gangen om at komme først, i hvert eneste heat. Der er mange hestekræfter i bilerne, hurtige accelerationer og høje topfarter samtidig med, at det er en underholdende arenasport, fortæller Jimmie Walfridson.

Jimmie Walfridson lever og ånder for biler. I sit arbejde som værkfører i familieforetagendet Helmia Bil tager han hånd om sine kunders skadede biler. I sin fritid styrker han formen i sin SuperCar Lites-bil med 310 hestekræfter, inden sæsonpremieren i Höljes, som løb af stablen i weekenden d. 18.- 19. maj 2019. Men at man skal være så nørdet som ham selv for at sætte pris på rallycross eller RallyX, mener den 28-årige fra Sverige, ikke:

– Se eksempelvis på dette samarbejde med Glasurit. Det var et tilfælde at Jonas Brick som er chef HOS Glasurit Sverige, var med på et kundearrangement og fik muligheden for at køre med i min bil. Han blev helt solgt og på den måde blev ideen om et samarbejde mellem os født, forklarer Jimmie Walfridson.

Glasurit og Helmia har længe arbejdet sammen. På værkstedet i Sunne hvor Jimmie arbejder, som er en af Helmias fire skadesværkstæder, arbejder de dagligt med lak, farver og hærder fra Glasurit. Men sponseringen af Jimmies RallyX-satsning er en nyhed for begge parter. Fra Glasurits side er man forventningsfuld:

– Uanset om man er racerkører eller lakerer biler; så handler det om en passion for biler. Vores erfaring er også, at mange af vores kunder elsker motorsport. For os på Glasurit er aftalen med Jimmie derfor en mulighed for at kunne give vores kunder nogle fede og unikke oplevelser, siger Michael Wiborg som er Marketingchef hos Glasurit.

Glasurit har nu en samarbejdsaftale med Helmia Motorsport og Jimmie Walfridson for hele 2019. At det lige netop blev Jimmie og Helmia er næppe nogen tilfældighed. Michael Wiborg forklarer:

– Gennem mange års samarbejde med Helmia Bil kender vi Jimmie som en ualmindelig sympatisk og en yderst professionel ung mand. Vi ser frem til at følge ham i den Nordiske RallyX-serie!

Første kvalifikation i den nordiske RallyX-serie skete nær Värmland på banen på Höljes, derefter er der et løb i Danmark, Letland, Norge, Finland og endeligt finale i midten af september, på den nybyggede rallycross bane i Tierp udenfor Uppsala:

–    Løbet i Höljes ser jeg mest frem til. Det er en topbane, måske verdens bedste, og det er der mange som er enige med mig i, beretter Jimmie.

Og hvis man kigger nærmere på sporten; Hvad er egentlig så det bedste ved rallycross, Jimmie?

–    Det bedste? ALT skulle jeg til at sige! Til dels selve løbet og at køre, med også det der omhandler publikum, teamet, og alle de andre deltagere, som man bliver venner med. Rallycross er fyldt med fart, og det er fedt og socialt!

Fakta Jimmie Walfridson
Født
: 30 maj 1990
Opvokset: Torsby, nær Värmland
Beskæftigelse: Værksfører ved Helmia Bil, Sunne (Sverige)
Hvad er Helmia? En virksomhed som ejes og drives af familien Walfridson, 375 medarbejdere og en omsætning på 1.4 milliarder årligt. Her drives blandt andet fire skadeværksteder rundt om i Värmland. Glasurit er leverandør til Helmia. 
Aktuelt: Jimmie kører RallyX Nordic-serien 2019, med Glasurit som hovedsponsor.

Hvad er RallyX? En eksplosiv motorsport på en bane af grus og asfalt. Der kører fem biler samtidig per heat og topfarten når op på omkring 140-150 km/t. I RallyX findes der fem forskellige klasser på bilerne, som bestemmes ud fra motor og budget. Jimmie kører SuperCar Lites.

Racerbil: I klassen SuperCar Lites er motoren på den firehjulstrukkede bil på 310 hestekræfter og sidder bagi. Bilen kører fra 0 til 100 km/t på 3.5 sekunder. VroooooOOM! 

Racerkørens baggrund: Jimmie debuterede i 2008 med rally. Første sejr kom allerede efter seks starter og i 2010 vandt han sølv i SuperCupen. Han kørte rally frem til 2013 hvor han begyndte at prøve kræfter med gokart, hvilket blev hans foretrukne racerform året efter. I crosskart har han gennem årene haft store fremskridt og har blandt andet hevet det norske mesterskab hjem. Herudover har han vundet sølv i det svenske mesterskab. Sidste år, i 2018, ændrede han kurs og han fokuserer nu fuldt på rallycross i klassen SuperCar Lites hvor han tog SM i bronze og blev nr. 7 i den nordiske serie. I 2019 satser Jimmie helhjertet på RallyX Nordic, med Glasurit som hovedsponsor. 

Løbskalender RallyX Nordic 2019:
17.-19. maj 2019                                  Runde 1 & 2, Holjes, Sverige
1.-2. juni 2019                                      Runde 3, Nysum, Danmark
20.-21. juli 2019                                   Runde 4, Bikernieki Riga, Letland
27.-28. juli 2019                                   Runde 5, Finnskogbanen, Norge
24.-25. august 2019                             Runde 6, Kouvola, Finland
21.-22. september 2019                       Runde 7, Tierp Arens, Sweden