Skip to main content

Nyheder

BASF fortsætter det globale partnerskab med WorldSkills for at udvikle nye talenter inden for autolakering

BASF's Coatings division har indgået et nyt treårigt globalt partnerskab med WorldSkills, verdensmesterskabet for håndværksfag. Aftalen afspejler BASF's mangeårige engagement for at udvikle nye talenter inden for autolakering og understreger støtten til den næste globale WorldSkills konkurrence, som vil blive afholdt i Shanghai i oktober 2022.

WorldSkills konkurrencen blev grundlagt i 1950 og afholdes hvert andet år i forskellige dele af verden. Den repræsenterer den højeste standard af ekspertise, hvor kommende talenter kan fremvise deres faglige færdigheder. Unge deltagere når nye højder, mens de får den træning og de færdigheder, der er nødvendige for at komme ind på arbejdsmarkedet. WorldSkills konkurrencerne har været sat på pause siden 2020 på grund af den globale pandemi, og BASF's sponsorat har derfor også til formål at hjælpe deltagerne med at tage udfordringen op og genoptage kontakten efter forsinkelsen.

"BASF er bevidst om, at behovet for unge, veluddannede talenter er stigende på verdensplan, og vi er stolte af at samarbejde med WorldSkills", siger Fabien Boschetti, Global Marketing Director, Automotive Refinish Coatings Solutions.  "Konkurrencen bringer unge mennesker, industrier, regeringer, uddannelser og institutioner sammen for at fremme fordelene ved vores branche. Det hjælper deltagerne med at gøre deres passion til et erhverv og blive dygtige autolakerere.

"Erhvervsmæssige færdigheder er vigtigere end nogensinde før. Unge mennesker vil føre os på vejen til global økonomisk genopretning og hjælpe os med at klare fremtidige udfordringer," siger Boschetti. "BASF er stolt af at have et partnerskab med WorldSkills i de næste tre år.”

Deltagere fra mere end 60 lande forventes at deltage i den 46. WorldSkills-konkurrence den 12.-17. oktober 2022 i Shanghai, Kina. Autolakering er en af de 63 forskellige færdighedskonkurrencer, der vil blive afholdt. Dem, der konkurrerer i kategorien autolakering, vil anvende produkter fra BASF's premium lakmærke Glasurit, som de også tidligere har gjort.

BASF i Kina har for nylig underskrevet en hensigtserklæring med WorldSkills Shanghai 2022 Executive Bureau, som den eksklusive sponsor af WorldSkills Shanghai inden for autolakering.

"Mens verden og BASF forbereder sig på den store finale i WorldSkills konkurrencen i Shanghai 2022, er vi meget glade for at kunne anvende vores viden, medarbejdere og træning understøttet af vores digitale værktøj, Refinity, for at hjælpe den næste generation af autolakere, der er drevet af bæredygtighed og digitalisering. Konkurrencen vil bidrage til opbygning af både økonomisk og social velstand i erhvervet," siger Patrick Zhao, Senior Vice President, BASF Coatings Solutions Asia Pacific.

Samtidig åbner WorldSkills sit eget WorldSkills Museum for offentligheden. Museet ligger ved bredden af Huangpu-floden i Yangpu-distriktet, der er det første af sin slags i verden. Nye udstillinger, herunder Glasurits egen, vil fortælle historien om, hvordan færdigheder har ændret og påvirket menneskers liv og hele samfund rundt om i verden.

Events