Skip to main content

Laksystem

Lag på lag: Strukturen i lakeringer

Alle lakeringer er et blikfang, men samtidig et vigtigt beskyttelseslag. Der stilles høje krav til lakeringen og dette kan kun opfyldes med et multilagsystem.

Sådan forberedes en lakering

  1. Underlag
    Når en bil skal omlakeres, eller lakken skal repareres, er det første trin at fjerne lakrester samt rust og give karosseriet en grundig afrensning og affedtning. Underlaget skal være helt fri for støvpartikler, tjære, olie eller voks.
    Derefter bliver karosseriet slebet. Ud over at fjerne lakrester og rust, er slibeprocessen også designet til at opnå optimal vedhæftning til underlaget. Det er ligeledes nødvendigt for at udjævne evt. ujævne områder. Valg af slibepapirets kornstørrelse afhænger af det lag, der skal ovenpå.
  2. (Svejsegrunder)
    Hvis omfattende, tidskrævende svejsning er påkrævet, er det nødvendigt at anvende en grunder, der er godkendt til svejsning. Denne grunder kan anvendes sikkert til svejsearbejde i forbindelse med de gasser og dampe, der genereres. Den modvirker også, at den omgivende lak brænder af og sikrer, at der ikke opstår farlige stænk under svejsningen. Efter svejsningen og inden spartelarbejdet gøres, skal dette lag fjernes.
  3. Spartel
    Ujævne områder kan udjævnes med spartel. Det kan gøres i et enkelt eller flere arbejdstrin i form af fin og/eller grov spartel. Derefter bliver spartlen slebet.
  4. Grundfylder
    Grundfylder får de enkelte lag til at hæfte sammen, og sikrer dermed at laksystemet holder. Den udjævner også mindre ujævnheder og sikrer, at underlaget bliver ensartet glat og beskytter laget mod stenslag. Grundfylderen giver også lakken et udseende af høj kvalitet.
  5. Toplak/baselak
    Toplakken er blikfanget i laksystemet. Den giver farve, glans og specialeffekter. Det kan være et direkte-glans system (solide farver) eller et baselak/klarlak-system. For at få den rigtige farve frem, kan en toplak også bestå af flere farvelag. Ud over de visuelle egenskaber er dette lag også designet til at beskytte mod ydre påvirkninger som vejr, miljø og ridser.
  6. Klarlak
    Som det sidste lag yder klarlakken beskyttelse af hele lakken mod ydre påvirkninger som vind, vejr eller børster i vaskehallen. Klarlakken giver også lakken det ønskede glansniveau – fra højglans til mat.
Lackaufbau - Fahrzeug | Glasurit
Lackaufbau - Fahrzeug - Innen | Glasurit
Lackaufbau - Fahrzeug - Politur | Glasurit
Spot Repair - Lackierung | Glasurit

Sammensætningen af lakker

 

Syntetisk harpiks, også kaldet bindemiddel, fungerer som base i moderne lakprodukter. De bestemmer lakkens fysiske egenskaber, som tørring, filmformation, glans, klæbeevne og modstandsdygtighed mod ydre påvirkninger.

I alle lakprodukter som grundfylder eller toplak blandes den syntetiske harpiks med de ønskede egenskaber og kombineres derefter med de andre lakingredienser.

For at denne blanding skal blive til en modstandsdygtig lak, skal lakken påføres og opvarmes. Varmen i sprøjtekabinen sikrer, at den syntetiske harpiks kombineres permanent og danner et net, der dækker karosseriet.

Og hvad sker der, når lakken er blevet beskadiget? Find ud af mere om emnet Lakreparation.

Opdag vores lakprodukter samt vores lak til erhvervskøretøjer og vores lak til veteranbiler.