Skip to main content

LAKSKADE-IDENTIFICERING

Al Information om GENNEMSLIBNINGSMETODEN

GENNEMSLIBNINGSMETODEN

Gennemslibningsmetoden er et enkelt hjælpemiddel, der gør, at man på stedet nøjagtigt kan bestemme en lakskade og foretage det deraf følgende reparationsarbejde. På et skadet område sliber man omhyggeligt gennem de forskellige lag og de anvendte produkter helt ned til det underliggende metal eller plast, så de forskellige laklag bliver synlige. På denne måde kan man se, hvilke materialer, der er anvendt i hvilken rækkefølge, groft bestemme lagtykkelsen af de forskellige produkter og erkende lakeringsfejl.

Denne slibning foretages først med slibepapir af typen P240. Herefter skal man anvende det finest mulige slibepapir (fx P600 våd). For at man kan bedømme overgangene mellem de forskellige laklag ved en gennemslibning kan man efterpolere det slebne område.

Durchschliffmethode
Durchschliffmethode

Hvilke lakskader kan denne metode anvendes for?

Ved hjælp af denne metode kan man bl.a. undersøge følgende lakskader:

  • Bobledannelse (se også kapitel „Bobledannelse”). Bobler er nemme at genkende, idet de fremstår som små pletter med en anden farve, når man fjerner et lag og afdækker det underliggende lag.
  • Revnedannelse (se også kapitel „Revnedannelse”). Hvor dyb en revne i lakken er, kan man se i det gennemslebne område. Som et ekstra hjælpemiddel kan man benytte kontrastmetoden med slibekontrolfarve eller tusch før gennemslibningen (man drypper kontrastmateriale på revnen og lader det tørre).
  • Kogning (se også kapitel „Kogning”). Disse skader forveksles ofte med små smudslommer, og det er ikke altid helt let at identificere dem entydigt. De forekommer i form af små hulrum i det pågældende laklag.
  • Kratere (se også kapitel „Kratere”). Kratere er flade fordybninger i lakeringen, som opstår i den gamle lakering eller i overfladen af den nye lakering og kan skyldes dårlige flydeegenskaber i lakken.
  • Nålestik (se også kapitel „Nålestikmærker”). Nålestik ses som små prikker med en anden farve end lakken og skyldes fejl som ”kogning” eller porer i underlaget.
  • Sliberevner/kvældning: Sliberevner/kvældning Sliberevner fremstår som farvefyldte linjer i det slebne lag. Ud fra slibemønsteret kan man identificere den anvendte slibemetode (hånd- eller maskineslibning).
  • Antal laklag i den gamle lakering: På samme måde som ved åreringe i træer blotlægger man ved gennemslibning af lagene den gamle lakering. Således kan man fx konstatere, hvor ofte en bil allerede er blevet repareret, og om der ved endnu en lakering er fare for overbelægning.