Skip to main content

Historie

GLASURIT – ET NAVN DER STÅR FOR TRADITION OG KVALITET

Glasurit-brandet kan allerede kigge tilbage på hundrede års lakhistorie. Navnet Glasurit står for de højeste kvalitetsstandarder, førsteklasses lakprodukter og innovative forskningsresultater. Som en verdensledende ekspert indenfor lakering tilbyder Glasurit sine kunder passende løsninger til at gøre lakering nemmere, mere pålideligt og mere økonomisk.

Her vil vi gerne fortælle, hvordan brandet blev til samt præsentere de innovative produkter, som Glasurit har anvendt til at sætte standarder igen og igen.

1888 Historien begynder:
1888_winkelmann

I 1888 grundlægger Max Winkelmann en virksomhed for lak og maling i Hamburg. Kort efteråbner han også sin egen lakfabrik.

1893 Succesen begynder med hvid:
1893_kristallweis

Den første lakfarvelanceres på markedet under navnet ”Krystalhvid”. Anvendelsesområdet for denne hvide emaljelak, der først blev  anvendt på rutebåde, vokser snart. Køberne af hans kvalitetsprodukter er ikke blot de store skibsværfter og den tyske kejser, men også sporvognsselskabet i Hamburg.

1898 ”Max Winkelmann” bliver til ”Glasurit”:
1898_schutzmarke

Ti år efter grundlæggelsen af virksomheden producerer Winkelmann allerede så mange forskellige produkter, at han ønsker at sælge dem under et navn. Handelsnavnet ”Glasurit” blev registreret for over 100 år siden. Navnet (”Glasur” betyder lak eller emalje) og afspejler den emaljelignende glasur og hårdhed i lakerede overflader og lover kvalitet. ”Kineserhovedet” på dåsen er allerede et symbol på høj kvalitetsbevidsthed.

1925 Papegøjen ser dagens lys:
1925_glasso

Omkring et kvart århundrede efter introduktionen af Glasurit som et varemærke, bliver papegøjen registreret som patenteret varemærke. Sammen med logoet giver papegøjen Glasurit-produkterne et umiskendelige og attraktivt udseende. ”Kineseren” findes stadig på pakken, men er ikke længere i centrum.

1932 Produktsortimentet vokser:
1932_glassomax

Med udviklingen af syntetisk lak og emaljelak tog kemikerne hos Glasurit et stort spring fremad.

1945–55 Brandet vokser ind i en ny tidsalder:
1945_werkhiltrup

I tiden efter anden verdenskrig vokser efterspørgslen på lak hurtigt. Igen er det de professionelle kunders behov, der står i første række og bilbranchen bliver en endnu vigtigere kunde. Lak og maling af mærket Glasurit opnår stadig større anseelse, også i mange lande uden for Tyskland.

1956 Den nye æra for Araen:
1956_Logoara

Papegøjen bliver tydeligere og dermed et endnu stærkere varemærke. Dens form bliver mere harmonisk og dynamisk. Den bliver til det, vi i dag forstår ved et stort mærke.

1964 Metallics til lakering af biler:
1964_ae54

Med introduktionen af Serie 54 beviser Glasurit sin teknologiske førerposition. Serie 54 er en ægte innovation, da det er den første metallic baselakserie til biler.

1965 BASF Aktiengesellschaft, Ludwigshafen:
1965_basf

BASF Aktiengesellschaft i Ludwigshafen opkøber Glasurit-Werke Max Winkelmann AG.

1982 Glasurit RATIO System:
1982_ratio

I 1982 begynder tiden med effektive, enkle, overskuelige og sikre lakeringsprocesser i form af Glasurit RATIO System I RATIO-systemerne er Glasurits produkter logisk og systematisk afstemt til hinanden. Med disse produkter kan alle lakarbejder udføres hurtigt og økonomisk.

1992 Glasurit Serie 90:
1992_90line

Glasurit introducerer et af de første vandfortyndbare laksystemer på markedet. Automechanika-messen i 1992 var premieren på det mest succesrige vandfortyndbare laksystem på det tyske og europæiske marked. Takket være førsteklasses produktkvalitet og de enkle, brugervenlige egenskaber, der er karakteristiske ved RATIO Aqua System, garanterer brugen af Serie 90 perfekte lakeringsresultater. Lige fra begyndelsen har fokus været på reducering af indholdet af opløsningsmidler og dermed øge systemets miljøvenlige egenskaber. Kort sagt, Serie 90 er enkel, økonomisk og sikker.

1995 Glasurit Serie 22:
1995_22m52

Opnå mere med mindre opløsningsmiddel! Glasurit går skridtet videre mod mere miljøvenlig lakering, da de introducerer Glasurit Serie 22 som et high solid laksystem for high solid resultater. Det højere indhold af faststof betyder mindre opløsningsmidler kombineret med betydelige besparelser i materialer og tid.

1996 Glasurit Serie 55:
1996_55A531

I 1996 lanceres Glasurit Serie 55 – et nyt produkt til opløsningsmiddelbaseret baselak/klarlak, der overgår egenskaberne i den succesrige Glasurit Serie 54.

2000 Glasurit RATIO Concept Plus:
2000_rcp

Fitnessprogrammet til værksteder. Automechanika-messen i 2000 var startskuddet for Glasurit RATIO Concept Plus – den omfattende pakke til øget effektivitet og forbedrede arbejdsgange for værkstedet og administrationen. Dermed tager Glasurit skridtet fra blot at være leverandør af lak til til leverandør af totalløsninger til lakeringsværkstedets behov. Et særligt højdepunkt er Glasurit RATIO Spot Repair – den effektive og omkostningsbesparende proces til reparation af små skader.

2002 Glasurit Serie 90 fejrer sit jubilæum!
2002_r90

Siden lanceringen 10 år tidligere er Serie 90 blevet det mest succesrige vandfortyndbare laksystem på det europæiske marked. Langt over halvdelen af alle de vandfortyndbare lakker, der anvendes i Tyskland, er produceret af Glasurit. Det er grund nok til at fejre denne succes med kunderne i hele Europa. En kæmpe reklametruck tager på tur i mange europæiske lande med oplysninger om vandfortyndbare lak og VOC-lovgivning – selvfølgelig kombineret med en god blanding af sjov og underholdning såsom en racerbil-simulator. Glasurit-kunder er godt rustet til fremtiden, da Serie 90 opfylder alle de aktuelle krav i VOC-lovgivningen.

2004 Glasurit Serie 68:
2004-r68

I foråret 2004 sætter Glasurit Serie 68 nye standarder indenfor erhvervskøretøjer, både for første lakering som for reparationslakering. Som en konsekvent videreførelse af Serie 18 overgår den VOC-overholdende Serie 68 alt hvad der hidtil er set på markedet, hvad angår effektivitet, rentabilitet og processikkerhed.

2007 Glasurit Classic Car Colors:
2007_CCC

I 2007 etablerer Glasurit en specialservice til veteranbilsejere kaldet Classic Car Colors. Som lakspecialist med over 100 års erfaring og som én af verdens førende lakeksperter leverer Glasurit nyttige tips og vigtige oplysninger om alle aspekter indenfor lakering af veteranbiler.

2009 Refinish Competence Center (RCC):
glasurit_rcc_2009

Siden 2009 har Glasurit tilbudt verdens mest moderne kursusfaciliteter for lakering på hovedsædet i Münster. På RCC bruger medarbejdere på værksteder den nyeste teknologi, når de lærer fra først til sidst om lakering på rigtige biler.

2012 Glasurit Serie 90:
2012_R90

Glasurit Serie 90 fejrer sit 20 års jubilæum, og som tidligere er den stadig markedsleder indenfor vandfortyndbare laksystemer. Glasurit Serie 90 sikrer enestående dækkeevne, nem påføring og optimale procestider. Det anvendes ikke kun i Europa, men også i Asien samt Nord- og Sydamerika.

2015 Glasurit-papegøjen fylder 90 år:
Historie_2015

Tillykke med fødselsdagen, Ara! Selvom Glasurit-papegøjen er fyldt 90 år, er den lige så strålende og farverig, som den var den første dag. Papegøjen har været en del af Glasurits varemærke siden 1925. Papegøjen er som ambassadør for Glasurit-mærket gentagne gange blevet udviklet igennem tiden. En ting er dog forblevet det samme – den enestående kvalitet, der har gjort det traditionelle mærke fra Tyskland til en succesfuld global aktør.

2017 Succeshistorien bag Serie 90 startede for 25 år siden.
Reihe 90 Historie

Succeshistorien bag Serie 90 startede for 25 år siden. Som ét af de første vandfortyndbare laksystemer i verden, sætter Serie 90 nye standarder. Selv i dag findes der ikke noget bedre system til at opnå perfekte lakeringsresultater enklere, mere sikkert eller effektivt. Det nye design til vores 25-års jubilæum bevidner vores stolthed over denne succes. Hjælp os med at fejre det, og bliv en del af den bæredygtige succes – med Glasurit Serie 90.

2018 130 år med succes

Glasurit fejrer et jubilæum

Tilbage i 1888 lagde Max Winkelmann hjørnestenen til sit firma, der efterfølgende skabte det succesfulde Glasurit autolak mærke. Siden da har Glasurit skabt autolak-historie gang på gang ved at tilbyde banebrydende produkter, der gør det nemt for brugerne at lave førsteklasses resultater. I 130 år har vi gjort alt vi kan for at gøre vores kunder mere succesfulde – en fantastisk grund til at fejre jubilæet sammen. Vi ser frem til at fejre mere end 130 års succes – og til en lang række overraskelser i løbet af året.

2018 Miljøvenlig produktserie lanceres
Eco Balance

GLASURIT ECO BALANCE

Med Glasurit Eco Balance præsenter Glasurit for første gang lakreparationsprodukter, der er certificeret i henhold ”Biomass Balance”-metoden. Den nye produktserie hjælper med at spare på fossile ressourcer samt med at reducere CO2-udslippet. På denne måde er det ikke kun Glasurit som bidrager til miljø- og klimabeskyttelsen, men også lakererværkstederne der bruger den nye produktserie. Den nye portefølje omfatter alt i alt seks produkter, herunder blandt andet grundfylder, spartel, hærder, klarlak samt additiver, som i særlig grad anvendes til reparationer af kofangere samt til reparationer af mindre og mellemstore skader.

Samtlige Eco Balance-produkter har de sædvanlige fremragende egenskaber man er vant til fra Glasurit. Ved at anvende de nye produkter kan lakererværkstederne tilbyde deres kunder effektive reparationslakeringer, som afgiver mindre CO2 og derved byder på en økologisk merværdi.

Se http://ecobalance.glasurit.com/dk/index.html for yderligere oplysninger om Glasurit Eco Balance.