Skip to main content

Gennemblødning

Definition

Med gennemblødning menes, at et opløseligt farvestof siver op fra underlaget og danner en plet i den øverste farvelak. Ved gennemblødning sker der oftest en pletagtig misfarvning af dæklakken, ofte i rødlige eller gullige farvenuancer. For meget peroxid-hærder i en polyesterspartelmasse kan gå i kemisk reaktion med farvepigmenter og forårsage lignende pletter.

Årsager

  1. For meget peroxid I en polyesterspartelmasse danner en gulbrunlig plet i dæklakeringen. Blå og grønne toner er særligt udsatte.
  2. Opløselige farvestoffer i den gamle lakering løsner sig under reparationslakeringen og forandrer farvetonen på overfladen.  
  3. Bitumen- og tjærerester.

 

Durchbluten
Afbilledet 1:1

FOREBYGGELSE

  1. Der må kun anvendes den forskrevne mængde peroxidhærder ved blanding af polyesterspartelmasse, og sidstnævnte skal blandes homogent med hærder.
  2. Udfør en opløsningsmiddeltest. Det er efterhånden mange år siden at opløselige farvestoffer har været anvendt i Glasurit-reparationsprodukter.
  3. Før man påbegynder lakering, skal bitumen- og tjærerester fjernes omhyggeligt.

 

REPARATION

Til reparation af gennemblødninger skal man anvende en passende isoleringsprimer, f.eks. Glasurit Stenslags- og Isoleringsgrunder 1109-1240/4, evt. også Glasurit Grundfylder EP 801-72 VOC. Ved ekstreme skader skal lakken slibes ned, til man møder ”sunde” laklag. Herefter påføres passende primer og dæklak.