Glasurit indfører nye standarder inden for autolakerer-uddannelsen

08.02.2010 STAMPP er til fordel for unge under uddannelse

Særligt på de voksende markeder så som Kina, Sydamerika eller Østeuropa findes der en stigende efterspørgsel efter professionelt reparerede køretøjer. Skønt dette er forbundet med et voksende behov for kvalificerede autolakerere, findes der ingen ensartede standarder inden for erhvervsuddannelsen. I mange lande mangler denne uddannelsesgren endda helt. Uddannelseskonceptet, STAMPP, som Glasurit har udviklet, skal ændre på dette:

„Vores målsætning er at introducere en professionel uddannelse for autolakerere verden over og at forbedre de eksisterende uddannelseskoncepter. Ved hjælp af ensartede høje kvalitetsstandarder vil vi gøre autolakeringsbranchen attraktiv for unge mennesker“, forklarer Urban Johansson.

STAMPP står for „STimulate and revAMp the Paint Profession“ – bag denne forkortelse gemmer sig et et-årigt uddannelsesprogram, som afvikles i tæt samarbejde mellem erhvervsskoler og lakeringsværksteder. Efter afslutning af den tekniske basisuddannelse giver STAMPP de unge mulighed for at specialisere sig inden for autolakering. Glasurit stiller omfattende undervisningsmateriale til rådighed for erhvervsskoler og industrivirksomheder, hvor uddannelsesindhold præcist fastsættes, både i teori og i praksis. Undervisningsplanen er baseret på europæiske standarder, men den kan tilpasses til særlige forhold i de enkelte lande og regioner. „For at sikre, at vores materialesamling altid er up to date, tilbyder vi mapper i stedet for lærebøger, således at man kan opdatere og supplere dem hurtigt, ved at sætte materialet ind og tage det ud igen“, siger Johansson.

Kvalitetsgarantien for uddannelsen sikres af aftaler indgået mellem erhvervsskoler og lakeringsværksteder, hvor begge parter forpligter sig til at overholde de fastsatte undervisningsmål. Således er det alle involverede parter, der profiterer af dette projekt: „Uddannelsens høje niveau vil medføre en væsentlig forbedring af de unges chancer på arbejdsmarkedet“, forklarer Johansson. „Og på den anden side skaber STAMPP grundlaget for, at der er kvalificerede arbejdskraft til rådighed for vores kunder verden over.“

Programmet tilbyder ikke kun omfattende undervisningsmateriale for eleverne. Da mange lærere ikke er specialiserede indenfor autolakeringsbranchen, sætter STAMPP også fokus på uddannelse af uddannelsesledere. Tilpasset til lærernes kvalifikationer, tilbyder Glasurit omfattende workshops til uddannelsesledere. Den næste videreuddannelse af lærere, der arbejder på erhvervs- og tekniske skoler, finder sted på et træningscenter i Münster, nemlig på BASF Coatings' Refinish Competence Centre.

Samarbejdet mellem Glasurit og erhvervsskolerne går langt ud over de tyske grænser: Ud over et samarbejde med den Tekniske Skole i Silkeborg, den største europæiske lakeringsskole, bliver STAMPP allerede introduceret som et pilotprojekt på to erhvervsskoler i Moskva. 20 elever skal uddannes til Refinish-eksperter der i løbet af næste år. Yderligere er samarbejdsprojekter med kinesiske erhvervsskoler planlagt.

Disclaimer  –  Credits