11 gange tusind og én nat
27.01.2010 Eksklusiv ekstra farvetone til Glasurits 111-års fødselsdag
Certifikatet beviser, at bilen Porsche 911, der tilhører Ahmed Abdulla, Alnowais (2. fra højre) er den første ud af 11 biler i De Forenede Arabiske Emirater, som er blevet forskønnet med den begrænsede fødselsdagsfarvetone Arabian Nights. De første til at ønske tillykke var (fra venstre): Dave Jerrison, Glasurit Business Development Middle East, Mr. Taisir Sabih, Bodyshop Manager Abu Dhabi Motors og Arie Verboon, Country Manager Coatings Refinish Middle East.
Arabian Nights, Arabiske nætter, hedder en ekstra farvetone, som funkler ligesom stjernehimlen over den arabiske ørken. På denne måde fik 11 bilentusiaster i de Forenede Arabiske Emirater en enestående gave fra Glasurit til Glasurits 111-års fødselsdag. Arabian Nights ser ikke bare helt fantastisk ud, denne farvetone er også særlig eksklusiv: Arabian Nights findes udelukkende i jubilæumsåret og der findes kun 11 biler i de Forenede Arabiske Emirater, der skal lakeres med denne farvetone – hvilket garanteres af et certifikat. Den første bil er allerede lakeret med Arabian Nights og vækker nu opsigt i trafikken samt i medierne.
Arabian Nights fremhæver bilens linier
Det er helt specielle biler, ejet af helt specielle bilentusiaster, der bliver forskønnet med den ekslusive ekstra farvetone til fødselsdagen. Det første køretøj, som blev lakeret med Arabian Nights, var en splinterny Porsche 911. For denne bil er den ekstra farvetone med tilhørende certifikat prikken over i'et. Den ekstra farvetone ser ud som om den var sprunget direkte ud af et eventyr fra tusind og én nat, hvor de funklende stjerner på nattehimlen mødes med en regnbue.
Ligesom lakeringens fortryllende og hemmelighedsfulde udseende, er recepten en stor hemmelighed. Eksperterne fra Glasurit har brugt mange måneder på at eksperimentere med effektpigmenter og kunstharpiksblandinger, for at opnå en virkelig opsigtsvækkende farvetone. Arabian Nights funkler ikke bare hemmelighedsfuldt og changerer i mange farver, den nye ekstra farvetone sørger også for, at selv den mindste linie på bilen bliver synlig og fremhæver bilens form på en opsigtsvækkende måde.
Grundlaget for Arabian Nights er en matsort basislak, selvfølgelig fra Glasurits succesfulde serie 90. Derefter påføres der et lag med de specielle pigmenter og til sidst tilføjes der et skinnende finish med den bedste klarlak, som serie 90 kan byde på: Glasurit HS-Multi-Klarlak 923-335.
Selvfølgelig kræver en opsigtsvækkende farvetone også en professionel påføring af lakken. Derfor blev der valgt professionelle lakeringseksperter fra Abu Dhabi Motors til at udføre denne specielle ordre. Abu Dhabi Motors-teamet har sørget for, at stjernerne i Arabian Nights virkelig funkler!